Home

Åbningstider hele året: Torsdag 14-18

Samt fredag den 22 marts og fredag den 24 maj kl. 14-


Ungkvæg  grise lam  gæs  ænder  æg  pølser  røgvarer frugt  grønt  juletræer

1804-2024

220 år med sunde fødevarer fra mark og stald

  Velkommen på Gløvermosegaard. Her kan du handle på flere måder. 

Den hyggelige:

Kig forbi i åbningstiden, gå en tur i staldene og ud til foldene og hils på dyrene og lad dig inspirere i butikken, hvor jeg har stort set alle udskæringer af ungkvæg, svin og lam, samt hele fjerkræ, røgvarer, pølser og meget mere. Det koster 25 Kr. at besøge staldene, men det er selvfølgelig gratis for butikkens kunder. 

 Den nemme:

Ring eller skriv til Per og få dine varer leveret til døren onsdag eftermiddag i Solrød eller Køge nord uden ekstra beregning. Ved større portioner leverer jeg også til Roskilde og Køge. Jeg leverer ikke hele halve og kvarte ferske dyr, da de har begrænset holdbarhed og heller ikke gæs og ænder i nov. dec.

 Den billige:

Bestil et helt, halvt eller kvart dyr eller en af mine andre ferske kødpakker. Du skal selv afhente på gården på en af de faste leveringsdage

Varetur hver onsdag eftermiddag i ulige uger i Solrød kommune og Køge nord 

Slip for besværet. Ring til Per på 21293820    Det koster ikke ekstra at få leveret varer til din hoveddør, hvis du bor i Solrød eller Køge nord

Solrødkassen

Kasserne leveres onsdag eftermiddag, men kun i ulige uger og kun i Solrød kommune og Køge nord

Kød og æg  er fra egne dyr, frugt og grønt leveres i samarbejde med Søborggaard gårdbutik

Alt kød i butikken er modnet på krog.

Jeg passer selv dyrene og sælger alt kødet fra egen butik
Krogmodnet jersey ungkvæg
Solmodnede lammekøller
Nyudklækkede kyllinger
Nyfødte lam hvert forår
De første gæs og ænder slagtes inden Mortens aften
Altid gode bøffer og sjældent kø ved kassen
Vi har opsnuset et godt tilbud
  • Mængderabat
  • Tag 10 pakker hakket ungkvæg betal for 8
  • Tag 10 pakker hakket svin betal for 8
  • Tag 3 poser stege eller okse-ben betal for 2. 
  • Tag 3 svineskank betal for 2

Siden 1994 har vi haft en lille besætning af kalve, grise og får og lidt senere også gæs, ænder og høns. 

Vi lægger vægt på

  • at dyrene har det godt
  • at dyrene er på græs så meget som muligt
  • at dyrene har god plads i stalden med masser af halmstrøelse
  • at dyrene bliver fodret med græs, korn og hø fra egne marker
  • at dyrene bliver slagtet hos den lokale og godkendte slagter og at kødet modner på krog
  • at dyrene ikke stresses under transport. Jeg kører selv alle dyr til slagteren. 
  • at dyrene kun får medicin, hvis de er syge og er tilset af en dyrlæge 

Vi fandt hurtigt ud af at den gammeldags måde at producere kød på, den korte vej der var fra eng og stald til middagsbordet og den lille slagtermesters håndtering og krogmodning,  gav noget kød af en helt anden kvalitet og smag, end det vi var vant til som almindelige forbrugere i København. 

I takt med at venner og bekendte begyndte at få smag for kalve, svine og lammekødet, har vi udvidet besætningen, således at vi i dag kan sælge kød og fjerkræ til alle der er interesseret.

Gården                                                     

Gården ligger for enden af Gløvermosevej, som ligger ved kirken i Kr. Skensved og har marker og folde langs med Skensved å.Gården er fra 1804 og har været i samme slægts eje i 7 generationer, indtil vi overtog den i 1994. De ældste bygninger, som består af en lille trelænget ejendom, er udflyttet fra Kr. Skensved til Glørmosen i 1804 og er i virkeligheden af endnu ældre dato. Den gamle gård er bygget i bindingsværk med lerklinede vægge.I 1856 blev der bygget nyt fritliggende stuehus syd for den ene af de gamle længer og siden er der kommet nye længer til, således at gården i dag er firelænget med den gamle gård som den ene længe.Oprindeligt er gården blevet drevet på traditionel vis, med markbrug, kostald, hestestald og svinestald. Efterhånden blev dyrene sat ud og markbruget blev passet af maskinstation, indtil vi overtog gården, efter en brand i 2 længer i 1994. På det tidspunkt var der en lille kødkvægsbesætning og kun 17 tdl. af de oprindelige 70 tdl. tilbage. Varmeforsyningen var ødelagt af branden, vandforsyningen var ude af drift og de brændte længer havde stået uberørt i 2 år, samtidig med at kostalden var ved at styrte sammen.Efterhånden er driftsbygningerne blevet renoveret og på et tidspunkt bliver vi sikkert færdige med moderniseringen af stuehuset.I den drøm vi som københavnere havde om et liv på landet, indgik der en lille husdyrbesætning og en stor køkkenhave. I takt med at køkkenhaven er blevet mindre er besætningen vokset til et mindre landbrug, hvor vi sælger kalve, grise, lam gæs og ænder direkte fra eng og stald til forbrugerne.
Dyrene

Jersey ungkvæg

Jersey er kendt for at give mindre men mere proteinrig mælk. Kalvene vokser langsomt i forhold til de store racer, men giver noget af det fineste og møreste kød. 

Kød fra jersey vinder hver gang man laver blindsmagning mellem de forskellige racer. Kødet er mørkt, velsmagende og meget mørt

De kommer fra den samme malkebesætning og leveres til os når de er 3 – 4 måneder gamle. På det tidspunkt er de stoppet med modermælk og lever nu af græs, korn og hø fra egne marker.

Forår og efterår kommer dyrene  på stald om natten, om sommeren er de ude hele døgnet.

Når dyrene kommer på græs bliver kødet mørkere og minder derfor om en mellemting mellem kalve og oksekød.

Når dyrene er omkring 14-15 måneder gamle, har de en vægt på ca. 400 kg., hvilket giver ca. 200 kg. kød. Der kan dog være  stor variation mellem de enkelte dyr.

Får og lam

Fårebesætningen består af moderfår af racerne Gotlandsk pelsfår, Leichester og Dorset Vædderne er af racen Texel.I oktober måned bliver vædderne sat til Gotlænder og Leichester fårene og i juni måned til Dorset fårene.I løbet af 1-2 måneder er alle får ilemmede. 147 dage senere i marts – april og i november –  december kommer de første lam. De vejer mellem 2,5 og 6 kg ved læmning og mellem 50 og 60 kg ved slagtning.I marts april kommer lammene på græs få dage efter læmning. Her går de lige til slagt i oktober november måned. Lammene lever af modermælk, frisk græs og en smule korn.I oktober november bliver lammene på stald til græsset begynder at gro. I staldperioden lever de af modermælk, hø og korn.

Grise

På gården er der et lille hold grise. Vi får dem fra en lokal svinebesætning når de vejer ca. 25 kg. Når grisene er omkring et halvt år gamle vejer de ca. 110 kg og er nu klar til slagt. Slagtevægten er ca. 80 kg. Det er lidt større end normalt og det giver en meget bedre smag. Vores grise er aldrig fede.Grisene går i den gamle svinestald, hvor der er fast gulv, god plads og masser af halmstrøelse. Grisene lever af korn, grøn antonius tilskudsfoder og hø og halm. Om efteråret får de desuden store mængder af frugt og grønt fra haven.

Gæs, ænder, kalkuner    

Fra 1. november er der friskslagtede gæs, ænder og kalkuner på Gløvermosegaard.Gæs og ænder er vores egne. Kalkunerne,  kommer fra vores fjerkræslagter og vokser op under de samme gode betingelser som vores egne dyr. Dvs. masser af græs og frisk luftÆnder og gæs kommer til os i maj og juni  måned og er da 1  dag gamle. Gæssene er af racen Original Legarth, ænderne er af racen dansk landand og Rouen and. Landanden er en traditionel stor hvid and, Rouen anden er en mindre farvet gourmet and, hvor der er krydset vildand ind i landanden, kødet er mørkere, mere vildtagtigt og mere magert.De lever af græs og korn fra egne marker. De er ude hele dagen, men om natten bliver de lukket ind af hensyn til ræven.Gæssene er slagteklar når de er 22 uger gamle, ænderne når de er 18 – 22 uger.Gæs og ænder slagtes fra slutningen af oktober og kan kun leveres frosne På gården kan de leveres fra 1 november. Bestilling er ikke nødvendig. Bare kig forbi i åbningstiden.Gæs, ænder, og kalkuner  bliver håndslagtet hos Bangs, som er et lille familiedrevet fjerkræslagteri med alle  godkendelser. De kontrolleres af dyrlæge før og efter slagtning. Du kan se slagteriets elite smiley ved at klikke på kontrol mærket på forsiden og søge på Bangs. Husk at flytte markering fra detail til engros. 

Høns

På gården er der en lille besætning af Isa warren høns, som er rigtig gode til at lægge mange æg.

De kommer på græs så meget som muligt, så blommen kan få den rigtige farve og smag.

Forår, sommer og efterår har vi altid helt friske landæg. Om vinteren kan hønsene ikke følge med. de lægger færre æg, samtidig med at det er højsæson i gårdbutikken op til jul.

Rating: 5 out of 5.

Klik på det runde billede af gården, hvis du vil se nyheder fra gården på facebook.